Ernæring

Når man har diabetes er det vigtigt at være opmærksom på ens kost, da en diabetesdiæt kan stabilisere blodglukoseniveau, reducere og/eller forhindre overvægt, forebygge/forhindrer eller udsætte sendiabetiske komplikationer, forebygge hypertension og opnå optimal lipid status (Beck, A & Borre, M., s. 196-201). 

Det anbefales at man følger de 10 officielle kostråd, der er dog nogle ting man skal være mere opmærksom på som diabetiker. Se de officielle kostråd her.

• Man skal nedsætte indtagelsen af mættede fedtsyrer, da dette er med til at opnå optimal lipid niveau. Dette er vigtigt da diabetikere i forvejen er disponerede for hurtigere at udvikle aterosklerose. Optimal lipid status er når indholdet af HDL fedtsyrer overstiger niveauet af LDL i blodet. Niveauet af HDL fedtsyrer i blodet skal gerne være højere end LDL, da HDL kan fjerne det aflejrede LDL i arterievæggen og dermed mindske risikoen for udvikling af ateroskelerose. (Torup & Viborg 2014).    

• Kulhydrater skal være den primære kilde til energi. Der skal være fokus på mængde og fordeling i de forskellige måltider med henblik på en bedre kontrol af blodglukosen (Beck, A & Borre, M. s. 196-201). Et højt indtag af raffineret sukkerprodukter og frugt er ikke hensigtsmæssigt for diabetikere, da dette består af monosakkarider, der hurtigt nedbrydes og dermed bidrager til højt blodglukose. Andre kulhydrater som stivelse er mere hensigtmæssige, da disse bidrager til en længerevarig og konstant udskillelse af glukose til blodet (ibid).

• Diabetikere skal fordele deres måltider jævnt ud over dagen, det anbefales at de har tre hovedmåltider og to til tre mellemmåltider, dette er hensigtsmæssigt for at stabilisere blodglukosen over hele dagen (ibid). 

I overstående figur ses normalkosten og diabetesdiæten. I Diabetesdiæten anbefales det at spise fuldkornsbrød, groft mel, kartofler, fuldkornsris, fuldkornspasta, grove grøntsager og rodfrugter. Desuden anbefales det at spise cirka tre stykker frugt dagligt fordelt ud over dagen. Derudover skal man være opmærksom på, som diabetikere, at nedsætte indtagelsen af mættede fedtsyre,  som øger kolesterolet LDL og dermed også øger risikoen for at udvikle aterosklerose, fordi at diabetikeren i forvejen er i stor risiko for at udvikle dette (ibid). Læs mere om aterosklerose under: Sendiabetiske komplikationer. 

Fedtsyrer

Fedtsyrer eller glycerider som vi også kalder dem kan inddeles i tre forskellige glycerider: Mono-, di- og triglycerider, hvor der sidder henholdsvis et, to og tre fedtsyrer bundet til selve glycerolet (ibid).

Fedtsyrer uden dobbeltbindinger kaldes for mættede fedtsyrer, som findes i smør, smørblandinger og hård margarine. Fedtsyrer med én dobbeltbinding kaldes for monoumættede fedtsyrer, dette findes bland andet i olivenolie, nødder og avokado. Fedtsyrer med to eller flere dobbeltbindinger kaldes for polyumættede fedtsyrer og findes i høj forekomst i vegetabilske produkter og fisk (ibid).

Som sygeplejerske til UP, er det vigtigt, at få formidlet hvilke madvarer der er gode og hvilke der ikke er gode for hende at spise i forbindelse med hendes diabetes. UP skal så vidt muligt undgå mættede fedtsyrer, også kaldet det "usunde fedt". Hun skal anbefales at spise mere af det "sundere fedt", som er de monou- og polyumættede fedtsyrer. I samarbejde med en diætist kunne sygeplejerske udarbejde en kostplan, som vil kunne inspirere UP til diabetesvenlige alternativer. 

Kosten er et led behandlingen, som kan hjælpe med at få stabiliseret UPs blodglukose mest muligt (ibid). Derudover er UPs overvægt også væsentligt at forholde sig til, og en diabetesdiæt kan også være med til at reducere denne overvægt. 
Under interviewet med UPs sygeplejerske fortalte hun, at det havde været svært for UP at følge diætistens kostråd. Vi spurgte sygeplejersken om der i UPs hjem blev taget hensyn til hendes diabetes i kosten. Til det svarede hun: "Nej, det tror jeg ikke. Jeg tror måske igen det med at manden ikke bakker det op. Han vil sikkert have det mad, som han vil have." Af dette kan vi udlede, at UP ikke har  optimal støtte hjemme til sin livsstilændring, som i hendes situation er nødvendig. Dette kan betyde at hun ikke får lavet diabetesvenlig mad og derved ikke får stabiliseret sit blodglukose, reduceret sin vægt og derfor udsætter sig selv for stor risiko i at udvikle sendiabetiske komplikationer.