Konklusion

I gennem vores arbejde med problemstillingen har vi analyseret os frem til, at en af de grundlæggende problemer i samarbejdet mellem sygeplejersken og UP er UPs manglende sygdomsindsigt. Hertil kommer også problemstillinger omhandlende UPs ordblindhed, svært ved strukture hverdagen, mentale udfordring, familiesituation og udfordringer socialt. Mange af disse ting sætter en stopper for de tiltag sygeplejersken har prøvet, for at forbedre UPs kronisk høje blodglukose. Vi har arbejdet os frem til den konklusion, at UP skal hjælpes til at opnå højere sygdomsindsigt før mange af de andre problemstillinger kan løses. For at hjælpe UP til at opnå dette, har vi arbejdet med Zoffmanns refleksionsark (Jørgensen, N.) for at sygeplejersken kan give UP mulighed for selv at bestemme dagsorden til at opnå fremgang. Refleksionsarkene kan også bruges til at give sygeplejersken et indblik i, hvor oplyst UP er omkring diabetes og hvilke områder i hendes hverdag, hun er villig til at ændre og hvilke hun ikke er. 

Det vil være en hjælp for UP at få implementeret Empowerment i sin hverdag. Empowerment kan hjælpe hende til at få mere struktur i hverdagen, så hun selv kan tage styring med hensyn til vægttab og regulering af diabetes (Bartholdy, J,. 2003). Sygeplejersken kan hjælpe med dette efter de har udfyldt refleksionsarkene, så hun ved hvor hun skal starte og på hvilket kognitivt niveau. 

I følge Benner og Wrubels teori om disease og illness, kan vi konkludere at det ville hjælpe UP at få en større forståelse af disease og dermed en større sygdomsindsigt. Hvis hun får en større forståelse for disease vil følelsen af illness give mere mening, fordi hun kan koble de to oplevelser sammen og derved forstå sammenhængen mellem diabetes og de symptomer hun mærker (Madsen, H. K. & Winther, B., s. 51-68). 

En af grundene til, at hun endnu ikke har fået bedre sygdomsindsigt kan være udfordringen i, at ændre sin habitus. I begrebet habitus opererer Bourdieu med tre former for kapital social-, økonomisk- og kulturel kapital. Økonomisk kapital ses som penge og materialegoder. Kulturel kapital omfatter dannelse, sproglige kompetencer og evnen til at begå sig i samfundets højere kredse. Social kapital består i sociale netværker og medlemsskaber af grupper i samfundet (Henderson et al. 2014). Det kan være en hindring for UP, at hun mangler støtte fra sit sociale kapital, som i dette tilfælde er hendes mand. Man kan tilegne sig mere social kapital, dette vil være hensigtsmæssigt for UP, fordi det måske kan bedre hendes sygdomsindsigt, at få andre øjne på sagen og få støtte flere steder fra. I interviewet med sygeplejersken fortalte hun, at UP muligvis mangler økonomisk kapital, da hun flere gange nævner at UP springer sin medicin over, for at spare penge, da dette er for dyrt. 

Vi har konkluderet at grunden til, at UP mangler sygdomsindsigt munder ud i de ovenstående teorier. Vi har også diskuteret om hendes behandling hidtil har været på for højt kognitivt niveau. Derfor har vi forsøgt at udvikle nogle innovative ideer, der er mere målrettet og skræddersyet til UP, hvor vi vil få implementeret Empowerment i hendes hverdag. Vores produkt skal hjælpe sygeplejersken i samarbejdet med UP. Ideerne har taget udgangspunkt i UPs ordblindhed og kognitive niveau.