Empowerment

"Styrke til at handle selv"

Begrebet Empowerment dækker både over noget individuelt og over noget i forholdet mellem sygeplejersken og patienten. Empowerment kan også være en stategi til gavn for både sundhedsvæsen men også samfundet generelt (Bartholdy, J,. 2003)





På det individuelle plan betyder empowerment styrken til at handle selv og tage kontrol over eget liv. Empowerment fokuserer på borgerens sundhed og hvilke ressourcer patienter selv har til at vedligeholde disse. Her er det også vigtigt at fokusere på, hvilke ressourcer patienten selv vil bruge eller opnå for at opretholde sundhed. Dette gør også, at empowerment kræver en ændring i forholdet mellem sygeplejerske og patient, da sygeplejersken nu skal opfatte patienten som en ligeværdig samarbejdspartner. Det er sygeplejerskens opgave at udligne magtforholdet ved at formidle sygeplejerskens faglig viden og erfaring til patienten, således at patienten kan foretage valg med udgangspunkt i egen livserfaring og faglig belæg. Det er dog vigtigt, at det er patienten selv, der tager beslutningen og patientens livserfaring og viden bliver anset som ligeså vigtigt som sygeplejerskens faglige viden. Empowerment skal være med til at fremme patientens selvstændighed og medbestemmelse i egen sundhed med hjælp og støtte fra sygeplejersken (ibid). 

Empowerment i sygeplejen handler om at skabe en samarbejdsrelation som hjælper patienten med at tage magten over eget liv og kunne skabe forandringer med støtte og hjælp (ibid).

Ud fra interviewet med sygeplejersken har vi fået opfattelse af, at UP kan mangle ressourcer til at handle selv. UPs manglende sygdomsindsigt forhindrer den samarbejdsrelation sygeplejersken prøver at skabe og herved empower UP til selv at tage handling. Før UP kan hjælpes til at tage kontrol over sygdommen, diabetes, forstå sygdommen og hvilke konsekvenser det kan have, hvis en diabetes livstil ikke følges, skal hun opnå en forståelse og accept af hendes sygdom. Når denne forståelse opnås, kan UP selv tage de mest hensigtsmæssige valg i hverdagen med støtte og hjælp fra sygeplejersken og dermed føle sig medbestemmende og at andre ikke længere tager valgene for hende. 


Sygdomsindsigt er et vigtigt element, for at sygeplejersken kan begynde at implementere empowerment i deres videre samarbejde. For at dette kan lade sig gøre, kan sygeplejersken gøre brug af Vibeke Zoffmanns "guidet egen beslutning" metode. Denne vil blive uddybet under fanen: Vibeke Zoffmann. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar