Innovationsslange



Innovationsslangen er en interaktiv proces, som vi i gruppen kan anvende til at guide os igennem projektet. Denne kan hjælpe os med at holde os på rette spor igennem projektet (Biegel, 2009). Innovationsslangen indeholder fem faser: 
  • Fase 1: Forventningsafklaring
  • Fase 2: "Innovation begins with an eye", research
  • Fase 3: Kategorisering og analyse
  • Fase 4: Konceptudvikling og design
  • Fase 5: Test og prototype (ibid).



Fase 1: Forventningsafklaring
Vi har valgt som forventningsafklaring at anvende en konstruktive samarbejdskontrakt. Dette gør vi for at sikre at vi alle har samme forventning til projektet. 






Den konstruktive samarbejdskontrakt
En kontrakt er en aftale mellem to eller flere mennesker. En kontrakt bliver til i en forhandling og skal give mening mellem deltagere.

En kontrakt kan vedrøre:
Det formelle:
Hvem er deltager? Hvad er opgaven? Hvad er målet med gruppens arbejde? Eksterne forventninger til gruppen? Osv.

  • Nina, Mette, Anne, Mie og Simone.
  • Vi skal lave et tværfagligt produkt som hjælper borgeren til at løse problemstillingen.
  • Målet er at få et færdigt produkt som vi alle sammen kan stå inde for.
  • At vi fagligt opfylder læringsudbytterne.
  • At give sygeplejersken og UP nogle nye redskaber, som de kan benytte og dermed mindske UP's problem.

Arbejdsform:
Ordstyrer og referent? Grad af dokumentation? Forventninger til samarbejdspartnere (vejledere/opponent ), Mødetider? Mødefrekvens? Møde sted? Kommunikation? Osv.                             

Der skal være plads til at sige til og fra, åben dialog, fælles ansvar.
  • Vi forventer at vejleder er til at komme i kontakt med, være vejledende, lede os i den rigtige retning, være forberedt og have god indblik i problemstillingen og at hun kommer med konstruktiv kritik.
  • Vi møder tidligt på dagen – til vi ikke kan mere.
  • Vi uddelegerer som udgangspunkt ikke ret meget, men arbejder sammen om processen.
  • Vi mødes som udgangspunkt hos Mette.
  • Kommunikation foregår på Facebook.

Det sociale og personlige:
Gensidige forventninger og krav internt i gruppen? Individuelle forpligtelser? Omgangstone og etiske spilleregler? Støtte og hjælp ved evt. konflikt? Ambitioner Osv.
  • At alle har forberedt sig til det vi har aftalt.
  • At alle engagerer sig i arbejdsprocessen.
  • Forventer at folk ytrer sig og siger sine meninger, på en pæn måde.
  • Man møder op til aftalte møder, med mindre noget vigtigt kommer i vejen, man melder fra i god tid, hvis man er forhindret.
  • Snak ordenligt, vær åben for konstruktiv kritik, man må ikke gå ud af døren hvis man er sur.
  • Man må ikke være sur, hvis man er sur skal man sige det.
  • Starter med at snakke om ’problemerne’ sammen i gruppen alle sammen, hvis det er nødvendigt skal vi derefter snakke med Rikke.
  • Vores ambitioner er at vi alle sammen gør det så godt vi kan.

Konflikter
Hvordan kan du medvirke til at undgå at konflikter udløses i gruppe:
  • Hvis der er noget, der går en på skal man sige det i god tid så vi kan få det snakket igennem og få det ud af verden.

Hvordan kan du være medvirkende til at løse en eventuel konflikt i gruppen:
  • Lyt til hvad de andre har at sige
  • Tag imod konstruktiv kritik.
Hvordan kan du italesætte et problem fra gruppen eller noget der er svært i gruppen? Eller man synes, at man hænger på for meget arbejde?
  • Fortælle hvad man føler.
Eller hvad gør man, hvis man oplever, at der bliver sagt ting, der er sårende eller stødende:
  • Sig fra, "det er ikke okay".
Hvad gør man hvis man føler sig udenfor eller ikke oplever sig respekteret:
  • Man skal sige det højt, vi er alle enige om at ingen skal være udenfor.

Konsekvenser ved manglende overholdelse af samarbejdsaftale?
Hvad gør man, hvis et gruppemedlem ikke holder de aftaler, man indgår
  • Konfronterer personen med det og spørger ind til hvorfor aftalen er blevet brudt.
  • Henvise til samarbejdsaftalen.

Fase 2: "Innovation begins with an eye", research






Her har vi valgt at anvende redskaberne: 
  • Dagbog: 
    • Her vil vi efter hvert gruppemøde skrive kort hvad vi har fortaget os, for at vise hvordan vores samarbejde har fungeret og hvordan vi fra dag til dag har grebet siturationerne an. Dette har vi gjort for at kunne følge vores samarbejde og finde frem til hvad, der har virket og hvad der ikke har til fremtidige gruppearbejde. 
  • Brainstorm:
    • Vi har i projektet formet to brainstorms. En ud fra hvad vi havde af information før vores interview og en over hvilken informationer vi har indsamlet fra vores interwievet med sygeplejersken. Brainstorm har vi benyttet for, at få et overblik over alle vores ideer og dermed finde frem til den bedste. 
  • Interview:  
    • Dette har vi i projektet anvendt for at kunne få indsamlet flere informationer om UP så vi kan danne et bedre billede af selve problemet. Vores første mål var at interviewe UP, men da dette ikke var muligt, valgte vi at omformulere vores spørgsmål og istedet interviewe sygeplejersken, som er i tæt samarbejde med UP. Vi har valgt interview som metode, da vores case omhandler få personer og vi har vurderet, at interview ville indsamle mere relevant og brugbart empiri end en anden metode som for eksempel spørgeskema. 
  • Fotos: 
    • Vi har valgt i gruppen, at vi vil anvende fotos for blandt andet at gøre vores blog mere spændende. Fotos er også brugt til at sætte ansigt på hvem vi individuelt er i vores venindebog og til velkommen siden. 
De forskellige redskaber som vi har valgt at anvende kan ses under forskellige sider i vores blog. 

Fase 3: Fakta og teori





Vi har valgt at anvende teorierne om Empowerment og Vibeke Zoffmanns dialogværktøjet Guidet Egen-beslutning (GEB), da disse teorier passer til vores problemstilling. Vi har valgt GEB og Empowerment, da vi mener, at disse kan hjælpe UP til bedre sygdomsindsigt og da GEB har flere redskaber der kan hjælpe sygeplejerske i samarbejdet. 
Vi har også valgt at benytte Benner og Wrubels teori omhandlende illness og disease, da dette er med til at belyse begrebet sygdomsindsigt. 
Disse tre teorier kan anvendes til at analyser vores problemstilling og vi vil ved hjælp af disse finde frem til hvilke områder, vi skal fokusere på, for at kunne forme et innovativt redskab til sygeplejersken, som kan anvendes til at afhjælpe problemet. 

De tre teorier er udbybet på hver deres side på bloggen, hvor UP og sygeplejersken vil blive koblet til. 

Fase 4: Konceptudvikling og design







Her vil vi udvikle et innovativt produkt, som kan hjælpe både UP og sygeplejersken til løsning af problemet. 
Vi har valgt, at vi vil fremlægge vores innovative produkt til eksamen, så derfor vil der på bloggen kun blive vist en kort brainstorm over de forskellige ideer, som vi i gruppen har fundet til, for at løse problemstillingen. Vi har valgt at fremmelægge vores innovative produkt til eksamen, da produktet er et vi gerne vil fremvise og illustrere, hvilket vi ikke mener, vi kunne gøre på bloggen. 

Brainstormen over de ideer som vi har fundet i gruppen, får sin egen side på bloggen. 

Fase 5: Test og prototype





Vi når ikke at afprøve om det innovative produkt, som vi har formet for at kunne afhjælpe problemet, der er stillet i vores problemstilling. Dette skyldes blandt andet mangel på tid. 
Men hvis dette skulle have været afprøvet ville det indebære, at både sygeplejersken og UP ville være interesseret i at løse problemet sammen. 

Vi vil sende et uddrag af vores opgave til sygeplejersken, som hun eventuelt kan anvende i samarbejdet med UP. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar