Biografi
Vibeke Zoffmann er sygeplejerske, Master of Public Health og ph.d. seniorforsker på Steno Diabetes Center
Hendes teoretiske fundament er inspireret af teorier om livsdygtighed og egenbeslutninger (Jørgensen, N.).
Teori
Zoffmann har udviklet dialogværktøjet Guidet Egen-beslutning (GEB). Zoffmann har udviklet dette værktøj for at implementere empowerment i sundhedsvæsenet og fremme sundhedspersonalets kommunikative kompetencer. Hun har udviklet refleksionsark der har til formål, at give sundhedspersonalet et bedre indblik i patienten med den kroniske sygdoms sygdomsindsigt og -forståelse. Refleksionsarkene har også til formål at give patienten muligheden for, at få selvbestemmelse af indholdet i samtalen. Målet med GEB er at støtte patienten til forandring og bedre livskvalitet på trods af en kronisk sygdom (ibid).
Her er eksempler fra Vibeke Zoffmanns refleksionsark (ibid).
Efter interviewet med UPs sygeplejerske får vi opfattelsen af, at sygeplejersken føler hun skal gå på listesko, da hun frygter at UP muligvis vil lukke sig inde og samarbejdet mellem dem ville udfordres yderligt. Sygeplejersken har valgt at møde UP som en ven, en der vil hjælpe hende. Dette er vigtigt for sygeplejersken, fordi det er vigtigt at UP føler sig tryg. "Jeg vil gerne komme som en ven, en der vil det godt, stille og roligt". Vi får også indtrykket af, at UP er mentalt udfordret og hun har svært ved at forstå informationer om hendes sygdom. Sygeplejersken siger blandt andet: "Hendes mentale ressourcer er nok ikke så mange". Hun siger blandt andet også til spørgsmålet: "Hvordan oplever du, at hun tager imod de informationer i giver hende, tager hun godt imod det?" "Nej, det er et godt spørgsmål, det gør hun måske ikke, hun giver udtryk for "det kan jeg sagtens, det har jeg styr på", og egentlig så ser jeg, når jeg kommer der dagligt, at hun stikker lidt samme sted.... Hun giver meget udtryk for, at hun kan godt og hun har styr på det, men hun har det nok ikke helt... og hun forstår ikke helt hvad det vil sige at have diabetes og det ligesom er livslangt og man ikke kan komme af med det. Hun har ikke særlig stor forståelse for det og jeg tror hun har svært ved at forstå, at det er vigtigt hun tager det ordinerede insulin hver dag. Jeg tror ikke hun gør det hver dag, jeg tror ikke hun tager det hver dag og det har jeg svært ved at gennemskue hvorfor hun ikke gør. Jeg tror måske hun og hendes mand måske også synes det er dyrt, medicinen er dyr. Det er igen vanskeligt at kommunikere det med hende.... det er som om der er mange ting hun ikke siger og hun måske ikke helt forstår. Hendes intellektuelle niveau er ikke særlig højt virker det ikke til". Derefter spørger vi: "Har i gjort det anderledes fordi hun er svært ordblind og har få mentale ressourcer?". Hvortil hun svarer: "Hun har selvfølgelig ikke fået udleveret en masse information på skrift, det kan hun ikke læse, så det har været meget med at visualisere, så hun kan se det. Gøre det enkelt og vist det og set hende gøre det, prøve at sige til hende hvad hun skal være opmærksom på, det med ikke at stikke sig samme sted hele tiden".
Sygeplejersken kunne med fordel benytte Zoffmanns refleksionsark i samarbejdet med UP. Dette ville hjælpe dem begge med, at finde et fælles udgangspunkt for deres samarbejde. Således er det UP der sætter dagsordnen og samtalen vil dermed kommer ind på de ting der fylder mest for UP. Sygeplejersken kan dermed se hvilke emner UP er villig til at snakke om og modtage hjælp til, samtidig kan hun også se, hvilke emner der er mere ømtålelige. Sygeplejersken får ved hjælp af refleksionarkene også et indtryk af UPs sygdomsindsigt, dermed kan sygeplejersken se hvor hun skal starte. I UPs situation er der dog nogle udfordringer i og med hun er svært ordblind, derfor kunne man med fordel sætte en passiv tredje part ind i refleksionsarket, enten en pårørende eller anden fortrolig, så UP ville kunne få hjælp til at udfylde refleksionsarket efter bedste evne. Derefter er det lettere for sygeplejersken at gennemskue, hvor forløbet skal starte og hvor der er størst chance for at UP opnår succes.
Som man kan se på eksemplet fra et refleksionsark ovenfor på billedet til højre, er et af spørgsmålene at man skal skravere i cirklen hvor meget diabetes fylder i patientens hverdag nu, og i den anden cirkel skal man skravere hvor meget diabetes skal fylde fremover. Hvis UP besvarede skemaet kan sygeplejersken se hvor meget det fylder i hendes liv. Hvis vi antager det ikke fylder ret meget for UP, kan man eventuelt undersøge hvad det så er der fylder for UP. På den måde kan man få et indblik i om UP og sygeplejerske ser det samme problem.
Her er eksempler fra Vibeke Zoffmanns refleksionsark (ibid).
Efter interviewet med UPs sygeplejerske får vi opfattelsen af, at sygeplejersken føler hun skal gå på listesko, da hun frygter at UP muligvis vil lukke sig inde og samarbejdet mellem dem ville udfordres yderligt. Sygeplejersken har valgt at møde UP som en ven, en der vil hjælpe hende. Dette er vigtigt for sygeplejersken, fordi det er vigtigt at UP føler sig tryg. "Jeg vil gerne komme som en ven, en der vil det godt, stille og roligt". Vi får også indtrykket af, at UP er mentalt udfordret og hun har svært ved at forstå informationer om hendes sygdom. Sygeplejersken siger blandt andet: "Hendes mentale ressourcer er nok ikke så mange". Hun siger blandt andet også til spørgsmålet: "Hvordan oplever du, at hun tager imod de informationer i giver hende, tager hun godt imod det?" "Nej, det er et godt spørgsmål, det gør hun måske ikke, hun giver udtryk for "det kan jeg sagtens, det har jeg styr på", og egentlig så ser jeg, når jeg kommer der dagligt, at hun stikker lidt samme sted.... Hun giver meget udtryk for, at hun kan godt og hun har styr på det, men hun har det nok ikke helt... og hun forstår ikke helt hvad det vil sige at have diabetes og det ligesom er livslangt og man ikke kan komme af med det. Hun har ikke særlig stor forståelse for det og jeg tror hun har svært ved at forstå, at det er vigtigt hun tager det ordinerede insulin hver dag. Jeg tror ikke hun gør det hver dag, jeg tror ikke hun tager det hver dag og det har jeg svært ved at gennemskue hvorfor hun ikke gør. Jeg tror måske hun og hendes mand måske også synes det er dyrt, medicinen er dyr. Det er igen vanskeligt at kommunikere det med hende.... det er som om der er mange ting hun ikke siger og hun måske ikke helt forstår. Hendes intellektuelle niveau er ikke særlig højt virker det ikke til". Derefter spørger vi: "Har i gjort det anderledes fordi hun er svært ordblind og har få mentale ressourcer?". Hvortil hun svarer: "Hun har selvfølgelig ikke fået udleveret en masse information på skrift, det kan hun ikke læse, så det har været meget med at visualisere, så hun kan se det. Gøre det enkelt og vist det og set hende gøre det, prøve at sige til hende hvad hun skal være opmærksom på, det med ikke at stikke sig samme sted hele tiden".
Sygeplejersken kunne med fordel benytte Zoffmanns refleksionsark i samarbejdet med UP. Dette ville hjælpe dem begge med, at finde et fælles udgangspunkt for deres samarbejde. Således er det UP der sætter dagsordnen og samtalen vil dermed kommer ind på de ting der fylder mest for UP. Sygeplejersken kan dermed se hvilke emner UP er villig til at snakke om og modtage hjælp til, samtidig kan hun også se, hvilke emner der er mere ømtålelige. Sygeplejersken får ved hjælp af refleksionarkene også et indtryk af UPs sygdomsindsigt, dermed kan sygeplejersken se hvor hun skal starte. I UPs situation er der dog nogle udfordringer i og med hun er svært ordblind, derfor kunne man med fordel sætte en passiv tredje part ind i refleksionsarket, enten en pårørende eller anden fortrolig, så UP ville kunne få hjælp til at udfylde refleksionsarket efter bedste evne. Derefter er det lettere for sygeplejersken at gennemskue, hvor forløbet skal starte og hvor der er størst chance for at UP opnår succes.
Som man kan se på eksemplet fra et refleksionsark ovenfor på billedet til højre, er et af spørgsmålene at man skal skravere i cirklen hvor meget diabetes fylder i patientens hverdag nu, og i den anden cirkel skal man skravere hvor meget diabetes skal fylde fremover. Hvis UP besvarede skemaet kan sygeplejersken se hvor meget det fylder i hendes liv. Hvis vi antager det ikke fylder ret meget for UP, kan man eventuelt undersøge hvad det så er der fylder for UP. På den måde kan man få et indblik i om UP og sygeplejerske ser det samme problem.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar