Diabetes mellitus

Diabetes

Diabetes er en sygdom, hvor kroppen mangler hormonet insulin eller hvor kroppen ikke er i stand til at reagere på insulin (Thorup & Viborg 2014, s. 412-427). Insulin bliver dannet i betacellerne i pancreas. Det er et vigtigt hormon, som udskilles af betacellerne, når vi har glukose i vores blod. Insulin sørger i disse situationer for, at fjerne glukosen fra blodet, ved at lukke det ind i vores celler, hvor glukosen kan omdannes til energi (ibid). 

Dette er en vigtig og livsnødvendig proces, som hos raske sker autonomt. Derimod er personer med diabetes selv nød til at være opmærksom på deres blodglukose, som stiger efter indtagelse af forskellige former for kulhydrater, for derefter at regulerer blodglukosen enten med medicin eller kost og motion (ibid).

De mest udbredte former for diabetes er Type 1-diabetes og Type 2-diabetes.

Ved Type 1-diabetes sker en destruktion af de insulinproducerende betaceller, hvilket vil medføre at kroppens insulinproduktion helt stopper. Personer konstateret med Type 1-diabetes vil derfor være afhængig af insulin via injektioner (ibid).
Type 2-diabetes skyldes en sammenkobling af, at kroppens betaceller ikke produkcerer nok insulin og at folk med Type 2-diabetes er insulinresisitente. Insulinresistens betyder at ens celler ikke vil reagere optimalt på betacellernes udskillelse af insulin. Mange danskere oplever at være insulinresistente, men hos personer med Type 2-diabetes er deres insulinudskillelsen blot for lav til at kompensere for insulinresistensen (ibid). 
Denne form for diabetes vil i nogle tilfælde kunne behandles med kost og motion. Motion kan øge følsomheden overfor insulin og en diabetesdiæt vil kunne hjælpe med at stabilisere blodglukose (ibid). Læs mere om dette under: Ernæring. 

Hvad gælder begge former for diabetes er, at begge kan medføre sendiabetiske komplikationer ved et dysreguleret blodglukose over en længere periode. Sendiabetiske komplikationer skal tages alvorligt, da det kan medføre tilstande forbundet med meget smerte (ibid). Læs mere om disse tilstande og forebyggelse herimod under: Sendiabetiske komplikationer.  

Symptomer

Diabetes mellitus er en metabolsk sygdom, hvor der vil ske ændringer i stofskiftet. Ved insulinmangel vil der blandt andet ses høj blodglukose, nedsat fedtdeponering og øget proteinnedbrydning. (ibid). 

Disse forandringer i stofskiftet vil kunne medfører en række symptomer, som vil kunne ses ved et dysreguleret blodglukose eller ved en uopdaget diabetiker. Symptomerne kan udvikles hurtigt, fra dage til få uger og i starten minde om influenza (Wegner 2004). 

Disse symptomer er vist i figuren herunder: 

Kilde til figur: (Thorup & Viborg 2014, s. 412-427)

Type 1-diabetes 

UP har fået konstateret Type 1-diabetes for flere år tilbage. Herunder er der listet korte fakta op omhandlende netop Type 1-diabetes:

• Type 1-diabetes er en autoimmunsygdom (Wegner 2004). 

• I beta-cellerne i de langerhanskeøer i pancreas dannes der insulin, ved type 1-diabetes dannes der antistoffer mod disse celler, hvilket medfører insulinmangel (ibid). 

• Insulinmangel er kritisk i og med insulin transporterer glukose ind i cellerne (ibid). 

• Diagnosen stilles hvis blodglukosen ved faste er over 7 mmol/l på to forskellige dage. Derudover kan man lave en glukosebelastningstest, OGTT, for at slå fast om man har diabetes. Blodglukosen efter indtag af 75 gram glukose skal være over 11,1 mmol/l og derved kan man diagnostiseres med type 1-diabetes. (Hansen, Sachs & Vestergaard 2012). 

• Når man får diagnostiseret Type 1-diabetes ses ofte at der kun er 10% af betacellerne tilbage (Thorup & Viborg 2014, s. 412-427).

• Type 1-diabetes er en kronisk sygdom, da man ikke kan stoppe nedbrydningen af betacellerne, når den først er i gang (ibid).  

• Type 1-diabetes udgør ca. 10% af det samlede antal af diabetikere (Sivertsen, 2015) 

Diabetes er en kronisk sygdom, det vil sige at du skal leve med sygdommen resten af dit liv efter du har fået konstateret den. Derudover er det en sygdom, som for mange kræver en stor forandring af ens hverdag hvor medicin, motion, kost og så videre pludselig skal tænkes ind i dagens andre gøremål (Wegner, 2004). 

I vores interview med UPs sygeplejerske får vi at vide, at UP har været insulinkrævende de sidste 2-3 år og førhen har været på tabletbehandling. UP er 58 år og  har derfor i en sen alder fået konstateret type 1-diabetes og dermed også været tvunget til at forsøge at ændre livsstil i en sen alder.  

Pierre Bourdieu bruger begrebet habitus om en persons normsystemer, vaner og holdninger, som ligger til grund for et menneskes handlinger, meninger og valg (Henderson et al., 2014). Bourdieu mener, at ens habitus blandt andet er begrundet af ens opdragelse og uddannelse og altså noget som man tildanner sig igennem hele livet (ibid). UPs sygeplejerske fortæller at UP har svært ved strukturere hendes hverdag, og få de nye nødvendige gøremål i forbindelse med hendes diabetes ind i løbet af dagen. I følge Bourdieu kan grunden til det ikke lykkes for UP, at få ting som blodglukosemåling, insulin, motion og kost ind i hendes hverdag, fordi der kan være mangler i hendes habitus. 

Disse mangler ses idet hun ikke forstår sammenhængen mellem diabetes og vigtigheden af et velreguleret blodglukose, kost og motion. 
I artiklen skrevet af Henderson et. al. undersøges type 2-diabetikeres evne til at lave livstilsforandringer med baggrund i Bourdieus teori om habitus. Der konkluderes at de forskellige former for kapital, der danner ens habitus, kan have effekt på viljen og evnen til at ændre livsstil (ibid). Dette kan også være gældende ved UP, da vi i interviewet med sygeplejersken fik at vide, at UP synes medicinen var dyr, hvilket kan være tegn på lav økonomisk kapital. Vi fik også et indblik i, at manden ikke er specielt støttende, hvilket tyder på lav social kapital. 

Dette er vigtigt som sygeplejerske, at tænke dette ind i sygeplejen, således at man har forståelse og indsigt i hvordan, at det for UP ikke er nemt at skulle lave om på sin hverdag, og at det nødvendigvis ikke er bevidst hun ikke gør de ting, som åbenlyst vil være bedst for hende.