En dysreguleret diabetes med kronisk højt blodglukose kan på længere sigt medføre sendiabetiske komplikationer (Thorup & Viborg 2014). Sendiabetiske komplikationer er forandringer i bindevæv, nerver og arterier.
Forandringer i bindevæv ses ofte ved bindevæv i hud, sener og ledkapsler for eksempel ved at stive lede på grund af fortykkelse af bindevæv omkring disse.
Forandringer i nerver ses ved manglende blodforsyning til de perifere nerver, hvilket i værste tilfælde kan føre til nervecelledød. Denne sendiabetiske komplikation kan ske flere steder i kroppen og kaldes neuropati. Neuropati kan optræde i fordøjelseskanalen, sensoriske nerver og perifere nerver i arme og ben.
Sendiabetiske komplikationer i arterier ses ved aterosklerose. Ateroskelerose opstår, når indholdet af fedtstoffet LDL-kolesterol overstiger indholdet af HDL-kolersterol. Dette kan ske fordi HDL normalt kan "hente" aflejret LDL og omdanne dette til andet fedtstof (ibid).
LDL kan aflejres i det inderste bindevæv i arterier, hvor det kan føre til kronisk inflammation og dannelse af ateroskelerotiske plaques, der ved løsrivelse kan medføre trombedannelse og emboli. De sendiabetiske forandringer i arterier kan inddeles i makrovaskulære og mikrovaskulære komplikationer (ibid).
Forandringer i bindevæv ses ofte ved bindevæv i hud, sener og ledkapsler for eksempel ved at stive lede på grund af fortykkelse af bindevæv omkring disse.
Forandringer i nerver ses ved manglende blodforsyning til de perifere nerver, hvilket i værste tilfælde kan føre til nervecelledød. Denne sendiabetiske komplikation kan ske flere steder i kroppen og kaldes neuropati. Neuropati kan optræde i fordøjelseskanalen, sensoriske nerver og perifere nerver i arme og ben.
Sendiabetiske komplikationer i arterier ses ved aterosklerose. Ateroskelerose opstår, når indholdet af fedtstoffet LDL-kolesterol overstiger indholdet af HDL-kolersterol. Dette kan ske fordi HDL normalt kan "hente" aflejret LDL og omdanne dette til andet fedtstof (ibid).
LDL kan aflejres i det inderste bindevæv i arterier, hvor det kan føre til kronisk inflammation og dannelse af ateroskelerotiske plaques, der ved løsrivelse kan medføre trombedannelse og emboli. De sendiabetiske forandringer i arterier kan inddeles i makrovaskulære og mikrovaskulære komplikationer (ibid).
Makrovaskulære komplikationer
De makrovaskulære komplikationer er ateroskelerose i de store arterier. Alle mennesker kan udvikle ateroskelerose, dette kan dog udvikles hurtigere hos patienter med dysreguleret diabetes end hos patienter uden diabetes (ibid).
- Aterosklerose ses hyppigst i hjerte, hjerne, ben og fødder hvilket kan føre til:
- Hjertekar sygdomme
- Apopleksi
- Claudiocatio intermittens, vindueskiggersyndrom
- Iskæmiske sår (ibid).
Mikrovaskulære komplikationer
De mikrovaskulære komplikationer er forandringer i små arterier. Mikrovaskulære komplikatoner skyldes ateroskelerose hvilket medfører mindsket blodgennemstrømningen til aterioler og kapillærer. (ibid).
- Mikrovaskulære forandringer ses ved neufroner, øjne og omkring nerver. Det kan også medføre
- Nefropati er en komplikation i nyrene. Her vil kapillærene i glomerulus blive utætte og proteiner vil kunne passere og udskilles med urinen. Med tiden vil kapillærene blive ødelagt og der vil ske en ophobning af affaldsstoffer i blodet hvilket med tiden føre til behov for dialyse.
- Retinopati er en komplikation i øjets retina. Her sker karforandringer i øjet, der først føre til iskæmi og herefter udvikling af nye arterier. Disse nye arterier kan bevirke til synsproblemer og i værste tilfælde blindhed.
- Neuropati er komplikationer i perifere nerver. Neuropati ses ved mindsket blodforsyning til de perifere nerver, som kan føre til for eksempel føleforstyrrelser og forstyrrelser i fordøjelseskanalen. Føleforstyrrelser fører ofte til diabetiske fodsår (ibid).
Sendiabetiske komplikationer kan være alvorlige og have stor betydning for en diabetikers livskvalitet (Wegner, 2004). For at mindske risikoen for at udvikle disse komplikationer, er det vigtig at mindske hyperglykæmi, da dette er en af hovedårsager til sendiabetiske komplikationer. I UPs tilfælde er hun i høj risiko for at udvikle disse komplikationer, da UPs blodglukose er kronisk høj (ibid). Der er flere muligheder som kan hjælpe UP med at mindske blodglukosen. Først er det vigtigt, at UP får den rigtig mængde insulin og UP er klar over denne mængde. Dette hjælper sygeplejersken med hver dag, men hun er i tvivl om UP forstår hvorfor hun skal tage insulin og hvor det er mest hensigtmæssigt at hun injicere det. Herefter er det også vigtig at UP tænker over sin kost i forhold til diabetes. De ernæringsmæssige råd er uddybet i fanen "ernæring". Dette ser sygeplejersken dog heller ikke som velfungerende, da hun mistænker UP og hendes mand for at indtage samme kost som før diagnosen diabetes. Det er vigtigt for diabetikere at tænke over deres kost både fordi nogle madvarer kan forhøje blodglukose mere end nødvendigt. Samtidigt er det vigtigt, at diabetikere tænker over hvilket fedtstof de indtager, da de i forvejen disponerer for ateroskelerose og det er LDL-kolesterol, der skaber dette. Det er derfor vigtigt, at UP ikke spiser for mange mættede fedtsyrer mere erstatter disse med polyumættede fedtsyrer (Thorup & Viborg 2014).
Det er vigtigt, at der i sygeplejen til UP bliver informeret om risikoen for sendiabetiske komplikationer, da UP er i stor risiko på grund af overvægt, lavt aktivitetsniveau, kronisk højt blodglukose og manglende diabetes diæt. UP går i forvejen til kontrol hos øjenlægen, hvor der bliver fuldt op på UPs syn og eventuelt retinopati (ibid).
Det er vigtigt, at forebygge alle sendiabetiske komplikationer og for at kunne gøre dette i UPs tilfælde, er det vigtigt med en god sygdomsindsigt. UP skal forstå sin sygdom og hvilke konsekvenser en dysreguleret diabetes kan have for hendes hverdag og livskvalitet (ibid).
Det er vigtigt, at der i sygeplejen til UP bliver informeret om risikoen for sendiabetiske komplikationer, da UP er i stor risiko på grund af overvægt, lavt aktivitetsniveau, kronisk højt blodglukose og manglende diabetes diæt. UP går i forvejen til kontrol hos øjenlægen, hvor der bliver fuldt op på UPs syn og eventuelt retinopati (ibid).
Det er vigtigt, at forebygge alle sendiabetiske komplikationer og for at kunne gøre dette i UPs tilfælde, er det vigtigt med en god sygdomsindsigt. UP skal forstå sin sygdom og hvilke konsekvenser en dysreguleret diabetes kan have for hendes hverdag og livskvalitet (ibid).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar